Forslag til blokadetræning II

Aktivitet med * findes i videoversion. Find den i VIDEOTEK

Forslag til indøvning af blokadeteknik

Blokadetræning 1

3 spillere står med en bold hver på den ene side af nettet (evt. på stole) og rækker boldene op over netkanten. På den anden side står en spiller, der hopper op, griber den første bold og afleverer den under nettet. Spilleren fortsætter til næste bold osv.

Er der flere blokspillere, begynder den næste blokspiller, når den første er kommet til den tredje bold.

Øvelsen bør gentages flere gange begge veje.

 

Blokadetræning 2 

Blokspiller blokerer skiftevis angreb fra 2 rækker af smashere, der hæver deres egne bolde. Smashrækkerne bør have en indbyrdes afstand af ca. 3 meter. Dette er ikke en syre(kalium)træningsøvelse, hvorfor 6-8 blokadespring er maksimum. Altså skift blokspiller efter 6-8 smash.

field0019

Blokadetræning 3

  1. 2 smashere står på stole med indbyrdes afstand af 4 meter.
  2. Blokspilleren står på modsatte side af nettet imellem de to.
  3. Træneren står bag blokspilleren og giver tegn til en af smasherne.
  4. Smasheren slår på sin bold og kaster bolden 1 meter op i luften og smasher.
  5. Blokspilleren bevæger sig hen mod smasheren og blokerer.
  6. Blokspilleren vender tilbage til sit udgangspunkt efter blokaden.

Øvelsen gentages 5-8 gange. Øvrige spillere samler bolde.

 

Blokadetræning 4

Træner 1 (eller en spiller) står på stol. Han simulerer et kantsmash fra pos. 4. Træner 2 (eller en anden spiller) står på stol og simulerer smash fra pos. 2. Spillerne stiller sig i 2 rækker ud for hver sin træner. En spiller går frem til nettet og blokerer det slag, der kommer fra træneren på stolen (koncentration på god teknik). Træneren smasher ind i blokaden og spilleren henter bolden og går bag rækken. Det samme sker i den anden side. Øvelsen gentages flere gange, så spillerne får en god fornemmelse af en effektiv blokade.

Udvikling:

  • Blokadespilleren står ½-1 meter fra slagpunktet og skal altså først lave en sidebevægelse før blokaden.
  • 2 blokadespillere står med ½-1 meter fra hinanden. Den ene udfor slagpunktet. Han skal lukke blokaden, som kantblokaden sætter.
  • 2 Blokadespillere står ½-1 meter fra slagpunktet og skal sammen bevæge sig sidelæns før blokaden.

07aecec1-5008-421d-84af-0266106c22d8

volleytræneren & volleytræning