Kids exercising and playing different sports

Lege og boldspil

Aktivitet med * findes i videoversion. Find den i VIDEOTEK

Nedenfor nogle lege og boldspil, der er lette at gå til, giver tekniske og fysiske udfordringer og en relativ høj puls. Fælles for dem er, at ingen af aktiviteterne kræver noget teknisk niveau og de er alle sjove mere end en gang.

 

Boldfanger

2 udnævnes til jægere, resten er bytte. 1 bold. 1 volleyballbane. En jæger kan fange et bytte, hvis hun har bolden i hånden samtidig med, at hun rører et bytte. Jægeren må ikke tage skridt med bolden, men kan kun ved hjælp af afleveringer nærme sig byttet. Når et bytte bliver fanget, bliver det jæger.

 

Din bold, min bold*

Spillerne står parvis overfor hinanden med hver en bold.den ene bold kastes frem og tilbage mellem de to. Den anden bold kaster den ene spiller op i luften og griber selv igen, således, at den ene spiller med en bold og den anden med 2. Efter mange forsøg byttes roller….

din bold, min bold 

Slangen

4 spillere står bag hinanden med et fast greb om maven på den foran. Den forreste spiller skal nu prøve at røre den bageste. De 3 øvrige skal forsøge at forhindre det. Dr byttes, når det lykkes eller efter nogle ihærdige forsøg.

 

Prinsessen og dragen

3 spillere står med hinanden i hænderne i en trekant. Den ene udnævnes til prinsesse, de 2 andre til væbnere. Dragen (den fjerde spiller) står udenfor trekanten og skal prøve at røre prinsessen. De 2 væbnere skal forsøge at forhindre det. Der byttes, så alle prøver at være drage, prinsesse, og væbner.

Prinsessen og dragen

Prinsessen og dragen

 

Ridderne

Spillerne danner par, hvor den ene er hest og den anden er ridder. Ridderen sidder på ryggen af hesten og skal prøve at riveog skubbe de andre riddere af deres heste uden selv at falde ned. når der er fundet en vinder, bytter ridder og hest roller.

 Troldebo

I hvert af volleyballbanens 4 felter bor der en trold. Bag hver baglinie er der helle. Alle de frie spillere skal nu løbe fra den ene baglinie til den anden uden at blive fanget af en af de 4 trolde. Bliver man fanget bliver man trold sammen med de andre trolde. Legen kan også leges med bolde, hvor man skal drible.

Troldebo

Troldebo

Hanekamp

Alle hinker rundt indenfor et lille område og forsøger at skubbe de andre omkuld eller udenfor banen. De spillere, der bliver skubbet omkuld går uden for området og laver 10 fysiske øvelser (armstrækninger, mavebøjninger, englehop, …) hvorefter de igen er med i hanekampen.

 

Stjerneløb

Spilleren starter i centrum af banen og skal med front mod nettet ud til 8 kegler og retur til centrum så hurtigt som muligt. Keglerne er placeret i de 4 hjørner og midt på de 4 sidelinier. 4 spillere pr. banehalvdel. Alle spillere skal stjerneløbet igennem 3 gange.

 

Høvdingebold

To banehalvdele med plads bag baglinier. Børnene deles op i to hold. Hvert hold vælger en høvding. Hvert hold placeres på en banehalvdel. Høvdingene placeres på baglinien fjernest fra eget hold.

Spillet går ud på at skyde alle på det modsatte hold. Bliver man skudt, løber man ned til høvdingen bag baglinien og skal hjælpe denne med sammen med markspillerne at skyde spillerne fra det andet hold.

Hvis en markspiller griber en markspillers bold, er den grebne død. Gribes en bold, som er kastet fra høvdingens baglinie, indebærer dette en befrier. Den befriede er den fra holdet, som blev skudt tidligst i kampen. Hvis ingen er døde, kan man have aftalt, at befriere kan spares op. Når der kun er en markspiller tilbage på et hold, kommer høvdingen ind på banen. Høvdingen kan have flere liv. Dette aftales inden kampen. Det hold vinder, som først får skudt de andet holds markspillere og høvding.

3 små lege

  1. Ild – vand – storm. Træneren kommanderer. ILD: Alle løber mod udgangen. VAND: Alle kravler op (tove – ribber – stolper – stole). STORM: Alle lægger sig ned på maven.
  2. Klappebold. Alle har en bold. Kaster bolden op og klapper en gang, 2 gange, 3, 4, 5, bag ryg, fodsåler, under knæ, hoved, anden spiller på ryggen,….
  3. Partnerløb. A løber efter B og bestemmer, hvad B skal gøre: Eks. Klap på hoved = hop, klap på ryg = knæbøj, klap på numse = rotér, klap på højre skulder = sprællemand, osv.

GOD FORNØJELSE

volleytræneren & volleytræning