Træningsprogram for lettere øvede

Aktivitet med * findes i videoversion. Find den i VIDEOTEK

(Opvarmning & teknik baggerslag)

En bold pr par:

Kast og grib på mange måder med venstre, højre, begge hænder (vær i bevægelse hele tiden) Det samme siddende og liggende på maven

Fodboldindkast. Variér afstanden.

Begge spillere står overfor hinanden med 2 hænder omkring bolden: Forsøg at trække makkeren tværs over salen. Og det modsatte: Med bolden i hænderne skub makkeren tværs over salen.

Rygliggende med fødderne mod hinanden og bolden i strakte arme: Kroprulning fremad og ræk bolden til din makker.

God afstand til makkeren: Dribl rundt om makker og retur til udgangspunkt – aflever bolden med et kast eller med serv – makkerens tur

Drible rundt i salen, makkeren følger med i driblerens bevægelser – byt roller.

Det samme. Men nu forsøger boldholderen at dække sin bold, mens makkeren forsøger at ”drible” den fra ham – byt roller.

Parvis med 1 bold

match0006

Spillerne står overfor hinanden som vist ovenfor (ca. 5 meters afstand mellem A & B). A spiller fingerslag og B modtager med baggerkontrolslag til sig selv og spiller A med fingerslag, der modtager med baggerkontrolslag…

Prøv også over net.

fingerslag og kontrolbagger

5 & 5 stjernespil

match0002 

De 5 spillere står i cirkel. Spiller A (med bolden) spiller anden spiller til højre B, der spiller anden spiller til højre C, der spiller anden spiller til højre D, osv. Derved vil bolden køre i en 5-takket stjerne. Prøv både at spille med fingerslag og baggerslag. Prøv med 2 bolde.

 

Spil 2 mod 2

Vælg en makker og to modstandere . Spil på ½ bane. Spil om 20 armstrækninger eller mavebøjninger

 

Styrke og smidighed med bold

Som opvarmning eller afsluttende fysisk træning gives enkle ideer til styrke- & smidighedsøvelser.

  1. Maveliggende med fødderne på bolden laves armstrækninger 3×10 stk.
  2. Maveliggende med bolden under brystet og hænderne på bolden laves armstrækninger 3×10 stk.
  3. Rygliggende situps med bolden. Hånd til fod & fod til hånd 3×10 stk

 

volleytræneren & volleytræning